| To af de sidste tre
inderside-plader kan sammenlignes med "Gudfader" og
"Gudmoder" pladerne.
Den første, den med tre store dyr
(tyre/heste med ét horn - kan det være enhjørninger?) kan på en måde
sammenlignes med Gudfader-pladen, for den forestiller også noget, der
bevæger sig sideværts i lag. Det handler om menneskets bevidsthed, om
hvad der foregår inde i hovedet på os. Her er der ganske vist tre lag,
men bemærk at
dyrene i det øverste lag har "stjerneprikker". Det er fordi de
angår de mere guddommelige sfærer, de mere åndelige inspirationer, om
man vil. Det er vilde dyr, svære at kontrollere. Det
nederste lag er også vilde dyr, men de ser måske knapt så farlige ud.
De repræsenterer hvad vi kan kalde den lavere sfære: dyriske instinkter
og tilskyndelser - kroppens basale krav, som vi ikke ofrer så mange
tanker på, de melder sig selv...
Den mellemste sfære derimod, den handler om vore bevidste tanker, som
fylder det meste. De er der altid. Selv når vi ikke tror vi tænker på
noget, er der alligevel noget hjernen er i gang med. Tankerne kører
uophørligt.
Det pladen fortæller gennem de små mænd med sværd i hånden er:
prøv at stoppe tankerne! Prøv igen! Og igen!
Hvilket samtidig vil sige, at vi skal prøve at lukke af for den
"mandlige" impuls, som stammer fra Gud faderen, hvad han end har
været kaldt, og forsøge os med "Gud moders" metode:
meditation! At stoppe bevægelserne i hjernen for at få noget andet til
at ske.
Den næste plade viser en, som følger dette råd og efterligner Gud
moder. Vi ser, hvad der sker, når tankerne går i stå. Bemærk
bladornamentikken, som nu vokser i alle retninger på en gang. Se dyrene
(tankerne), som stopper forundret op og nysgerrigt undersøger, hvad det
er der sker, får øje på hinanden bliver menneskets fortrolige i stedet
for noget ustyrligt. Den halsring, som mennesket både bærer og holder op
i den ene hånd, udtrykker noget centralt for det, som hele Gundestrup-karret
udtrykker: BALANCE. De to kugler i toppen af ringen symboliserer
hver sin ende (/modsætning), som bøjes mod hinanden og konfronteres som
ligeværdige. Den åndelige stræben, som karrets billeder opfordrer til,
har som forudsætning balancen mellem det mandlige og det kvindelige, det
udadvendte og det indadvendte, det fysiske og det psykiske.
Den siddende figur sidder i en kendt meditationsstilling med den ene fod
helt oppe i skridtet (for at sikre at energierne kun kan gå opad), og den
slange, han holder i den anden hånd, er også ganske kendt i indisk
meditationssymbolik: den udrullede kundalinislange. Den tantriske teori
påstår, at de dyriske kræfter i mennesket kan forvandles til åndelige
gennem en opstigen i kroppen. Denne opstigen kan kun ske, når de
udadvendte og indadvendte kræfter afbalanceres. Indtil mennesket begynder
at udvikle sig, ligger de åndelige muligheder rullet sammen i
"bunden" af kroppen, som en sammenrullet slange.
Endemålet er, gennem et antal mellemstadier, at få de forvandlede
energier helt op til og ud gennem toppen af hovedet, hvorved de bl.a.
fører til en total følelse af indsigt og samhørighed med alt. Afstande
og forbehold forsvinder, intet er dig fremmed længere.
(man kan læse om dette i et hvilket som helst værk om Tantra/tantrisk
meditation)
Som man kan se, har den mediterende person hjortegevir. Det er formentlig
netop symbolsk for denne stræben med energierne. Og det forklarer,
hvorfor hjorten for (nogen af) kelterne har været betragtet som et
ophøjet dyr. |
